I Licitationens apriludgave af Arkbyg beskrives Marianne Levinsen Landskabs vinderforslag til Kemitorvet på DTU under titlen ”Landskabsarkitekt vil skabe lavmælt poesi i ingeniørernes by”. Artiklen går i dybden med tankerne bag projektet samt det at bygge videre på den pragmatiske æstetik, som landskabsarkitekterne Ole og Edith Nørgård skabte i grundplanen for DTU. Artiklen begynder således:
”En markant bassinhave som vartegn, en plads, der bliver et stort samlingspunkt, og en beplantningsstrategi, der gavner mikroklima og biodiversitet. Det er nogle af de centrale elementer i det vinderforslag for DTU’s campus, som Marianne Levinsen og samarbejdspartnere nu skal realisere.”