K.B. Hallen

Byrummet formidler overgangen fra Peter Bangsvejs trafikale hovedåre til K.B. Hallens tilbagetrukne placering. Pladsen er bygget op om en stor teglstensflade, som brydes af to store indfældede ellipsebuer af hvidlige tegl.

Sted

Frederiksberg, Danmark

Samarbejdspartnere

Totalrådgiver Christensen og Co., Lysdesigner: Jesper Kongshaug, Lyskunstner Viera Collaro, Ingeniører: Rambøll A/S og DEM

Bygherre

K.B. Hallen

Type

Indbudt

Rolle

Underrådgiver

Status

Udført 2018

Ellipserne formidler og understreger terrænspringet fra Peter Bangsvej til K.B. Hallens indgang og adskiller kørende og gående trafik. De konkave og konvekse linjer i belægningen forbinder sig med den nye K.B. Hal´s - og den gamle smukke tennishals buede tagformer.

Pladsen fungerer som en hverdagsplads i byen og ved store koncerter og events som et ankomst- og pauserum, hvor rigtig mange mennesker kan samles. Byrummet er disponeret så det kan rumme markedsdage for de lokale gourmet detailhandlere og en mindre scene kan anvendes ved udendørs arrangementer. Siddeplinte i beton, gruslommer med robiniatræer og genplaceringen af Knud Nellemoses skulptur: tacklingen indgår i pladsens dynamiske komposition og skaber et nyt åndehul i byen. Pladsens belysning, designet af Jesper Kongshaug, iscenesætter pladsens geometri og etablerer stemningsbetonede lysrum, som knytter sig til opholdssteder og samtidig sikrer et funktionelt belysningsniveau.

Fotograf: Adam Mørk
Præmieringer:
Frederiksberg Kommunes Bygningspræmiering 2019

Relaterede projekter