Vi er stolte over, at forpladsen til K.B. Hallen er en af de tre er finalister til jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris. Vinderen kåres 18. november ved et prisarrangement i Valencia-bygningen i København.
Forpladsen til K.B fungerer som en hverdagsplads i byen og ved store koncerter og events som et ankomst- og pauserum, hvor rigtig mange mennesker kan samles. Ellipserne formidler og understreger terrænspringet fra Peter Bangsvej til K.B. Hallens indgang og adskiller kørende og gående trafik. De konkave og konvekse linjer i belægningen forbinder sig med den nye K.B. Hal´s – og den gamle smukke tennishals buede tagformer.
Totalrådgiver Bygning: CCO // Hovedentreprenør: Zøllner A/S // Belysning: Jesper Kongshaug // Bygherre: Frederiksberg Kommune