Halldor Gunnløgssons Fonds Hæderslegat 2021

Marianne Levinsen er blevet tildelt Halldor Gunnløgssons Fonds Hæderslegat for 2021. Hædersprisen tildeles Marianne Levinsen som en særlig anerkendelse af hendes mangeårige værdifulde bidrag til dansk arkitektur og ikke mindst landskabsarkitektur. Fonden skriver blandt andet følgende i sin begrundelse for tildelingen:

”I byens historiske rum mellem huse, i forstædernes frynser og under landets åbne himmel har Marianne Levinsen skabt en række poetiske steder, der fornemt materialiserer ambitionen om at de bedste steder er kendetegnet ved en arkitektur, der uden at gøre et unødigt væsen af sig har masser af karakter og identitet.
Marianne Levinsen skaber steder der samler og inspirerer, som er dejlige at opholde sig i og gode at vende tilbage til.”