Vi arbejder poetisk og visionært med Landskabsarkitektur i alle skalaer – fra byplanopgaver, klimatilpasningsprojekter til offentlige rum og private haver. Tegnestuen startede i 2002 og har været engageret i et hav af konkurrencer og mange både store og små anlægsarbejder

Stedets betingelser

Enhver landskabsopgave udspringer af et særligt behov: ønsker om fornyelser, krav til forbedringer og drømme om forvandlinger. Ethvert projekt er en ny historie, som kalder på vores engagement i at tænke i rum og sammenhænge, stof og struktur, fra helhed til detalje. Stedets betingelser, arbejdet med terrænnet, vandet, jorden og plantematerialet som hovedaktører, er et naturligt vilkår for vores virke. Inddragelse af bygherrer og brugere er ligeledes altid en naturlig og inspirerende del af processen.

Bæredygtighed

I lighed med de arkitektoniske, funktionelle og æstetiske aspekter i opgaverne, er bæredygtighed et grundlæggende tema i enhver opgave som vi beskæftiger os med. Tegnestuen har særligt en del erfaring med klimatilpasningsopgaver i relation til udvikling af nye byrum.

Kroppens skala

Det er tegnestuens målsætning at skabe udtryksfulde arkitektoniske helhedsløsninger i dialog mellem bygning og landskab med fokus på kroppens skala og brugernes relation til det givne rum. Tegnestuens opgaver spænder fra byudviklingsopgaver, jernbaner, landskabs- og bebyggelsesplaner, klimatilpasningsopgaver, fængsler, hospitaler, byrum og parker til lege-aktivitetspladser for børn, private haver samt design af byrumsinventar. Tegnestuen lægger vægt på et højt fagligt kvalitetsniveau for projektering og gennemføring af anlægsopgaver i en tæt dialog med bygherren og andre samarbejdspartnere.

Profil

Tegnestuen blev etableret i 2002 af arkitekt Marianne Levinsen, og har siden beskæftiget med landskabsopgaver primært i Danmark og det nære udland, herunder de andre nordiske lande, Tyskland og Holland. Enhver opgave udspringer af særlige behov og drømme om forvandlinger. Ethvert projekt er en ny historie, som kalder på engagement og tænkning i rum og sammenhænge, materialer og strukturer fra den store helhed til den mindste detalje. Stedets betingelser, relationer mellem det byggede og det groede, arbejdet med terrænet, vandet, jorden og planterne er naturlige vilkår, og en udtryksfuld helhed er altid målet. Dialogen med bygherrer, samarbejdspartnere og brugere er altid en vigtig og inspirerende del af arbejdsprocessen.

Marianne Levinsen Landskabs arbejde spænder fra anlægsopgaver i relation til byudvikling og klimatilpasning til naturparker, kulturinstitutioner, fængsler, hospitaler, skoler, private haver og byrumsinventar. Sammen med arkitektoniske, funktionelle og æstetiske aspekter er bæredygtighed et grundlæggende og essentielt tema i enhver opgave. Tegnestuen har mangeårig erfaring med klimatilpasning, regnvandshåndtering og skybrudssikring i relation til eksisterende og nye byrum.

Marianne Levinsen

Marianne Levinsen etablerede egen tegnestue i 2002 efter at have vundet to store konkurrencer, der stod til realisering: Tietgen Kollegiet i Ørestad og Campusarealet omkring Copenhagen Business School på Frederiksberg, begge projekter i samarbejde med Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Marianne Levinsen har mange års erfaring i ledelse og udførelse af større og mindre anlægsopgaver fra idé til færdigt projekt, herunder styring, koordinering, projektering og tilsyn af større og mindre konverterings- og anlægssager.

Marianne Levinsen har herudover erfaring i at formidle og løse arkitektoniske problemstillinger via sit virke som underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, medlem af Akademirådets censorkorps, medlem af Kunstnersamfundets jury, medlem af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige rum, medlem af Akademirådets udvalg for Have- og Landskabskunst og dommer i adskillige danske og internationale arkitektur konkurrencer.

Præmieringer