Nyt Vikingeskibsmuseum

Området omkring Vikingeskibsmuseet ligger på kanten mellem fjord og by og formidler med sit indhold og placering en vigtig del af Roskildes sjæl og verdens historie – en fortælling der rækker langt videre end det som kan anes i horisonten. De oplevelsesmæssige kvaliteter knytter sig såvel til fortællingens konkrete indhold som til stedet, landskabet og ikke mindst byens møde med fjordlandskabet. Det landskabelige rum, den fjerne horisont, det poetiske møde mellem det nære og det fjerne er et overordnet motiv som i dag såvel som i tiden langt tilbage har betaget mennesker og draget os hertil. Det er derfor afgørende at helhedsoplevelsen, det at ankomme til stedet og bevæge sig rundt, bliver en oplevelse der knytter stedets landskabelige forhold.

Sted

Roskilde, Danmark


Samarbejdspartnere

Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S, Christoffer Harlang Architects Aps og Niras Engineering, Aaen Engineering, JAC Studios Aps

Bygherre

Trilaterales Weltnaturerbe Wattenmeer Partnerschaftszentrum

Type

1. præmie i konkurrence 2023

Rolle

Underrådgiver


Status

Under projektering

Placeringen af den nye museumsbygning tager afsæt i en aflæsning af stedets visuelle relationer, hvor fjorden, strandengen, Domkirken udsigten til kystskrænter, fjordens vand og den åbne horisont er en væsentlig fortælling, der er med til at iscenesætte det samlede billede af stedet – og som bør styrkes og fastholdes i en ny situation. Bygningen placeres på det højeste punkt på strandengen, der hvor stormfloden ikke rammer. Bygningen placeres i det ”stille vand” med direkte relation til det gl. museum. Med udkig til havnen fjorden og museumsøen. Strandengen trækkes helt op til mødet med vejen og tager imod for foden af parken, der løber mellem rundkørsel og Domkirken. Det smalle stykke græs mellem parkeringsplads og rundkørsel gøres bredere. Ferskvandet fra (Sct. Kjelds) kilde udvides til et bredere ålø. Langs åen ledes en dobbeltrettet cykelsti. Åen fungerer som grænse mellem Vikingeskibsmuseets betalingsarealer. Åen ledes videre med udløb øst for det eksisterende museum. Stien forsætter sit forløb i den lange Fjordstis forbindelse. Havvandet trækkes længere ind langs det som i dag er p-plads.

”Det er et projekt, der viser, hvordan arkitektur handler om mere end at kunne tegne en flot bygning. Det er ikke kun det, man bygger, men i høj grad også disponeringen af grunden og alt det, man ikke gør på den, der udmærker stor arkitektur.”
Karsten R.S. Ifversen, Arkitekturanmelder Politiken

Visualisering: KVANT1
Visualisering: KVANT1
Visualisering: KVANT1

Relaterede projekter