Byrum og Stiforbindelse Tornhøj

Projektet er et kickstart-projekt i forbindelse med udviklingen af Tornhøj i Aalborg Øst. Projektet opgraderer den nedslidte Astrupsti til en ny strækning med grønne byrum og aktiviteter på hver side af vejbroen. Gangtunnelen tegnet af Tegnestuen Vandkunsten formidler en ny rumlig sammenhæng, der forbinder stien på begge sider af Astrupstien.

Sted

Aalborg Øst, Danmark

Samarbejdspartnere

Vandkunsten

Bygherre

Aalborg Kommune & Realdania

Type

Indbudt

Rolle

Underrådgiver

Status

Udført 2018

Den før mørke tunnel er omdannet til en lys bro, der skaber passage til de nye byrum på begge sider. Den smalle Astrupsti er omdannet til et grønt og aktivt bystrøg med muligheder for ophold og plads til mange forskellige daglige aktiviteter og særlige arrangementer. Projektets materialepallette spænder fra robust beton til forfinede grønne indslag, der sammen skaber nye forbindelser på kryds og tværs af forstadens store indfaldsveje. Den lyse beton flyder som en flod gennem området og fremstår som et stærkt billede på den forandringsproces, som området står midt i, hvor tryghed og sammenhængskraft er nøgleværdier. Projektet spænder fra at være et strategisk greb for et helt bykvarter til at være en præcis arkitektonisk oversættelse til et lyst, imødekommende og vedkommende byrum. Omdannelsen er udført i godt samarbejde med lokale interesser for at sikre lokalforankring og lokalt engagement.

Fotograf: Claus Bjørn Larsen, Marianne Levinsen Landskab og Himmerland Boligforening
Præmieringer:
2018 Aalborg Kommunes bygningspræmiering. 2019 Nominering og hædrende omtale ved Dansk Landskabspris

Relaterede projekter