Terra Incognita –
Trondheims Minnested
etter 22. Juli

Terrorangrebet i Oslo og på Utøya den 22.juli 2011 skabte en dyb sprække i vores forestilling om virkeligheden – en tragedie for mange enkeltindivider, et traume for hele samfundet. En ny og ukendt situation som vi ufravigeligt må forholde os til. Et ukendt territorium åbenbarede sig pludselig midt i vores liv, i vores fælles sociale og politiske hverdag.

Sted

Trondheim, Norge

Samarbejdspartnere

Billedhugger, professor Anders Krüger

Bygherre

Trondheim Kommune

Type

1. præmie i international konkurrence 2014

Rolle

Totalrådgiver

Status

Udført 2016

På gamle kort betegnes ukendte, endnu ikke kortlagte territorier som Terra Incognita – ukendt jord, og markeres som hvide felter. Sorgen kender ingen nationalitet, den er grænseløs i sin natur – som kærligheden. Hvid er kærlighedens, håbets og fredens farve. Derfor kalder vi Trondheims Minnested efter 22. juli; ”Terra Incognita”.

Hvidt marmorgrus. En horisontal organisk topografi i hvid beton danner øer som er spredt ud over pladsen. Indskrevet i topografien. En åben scene til ceremonier og arrangementer. Et vandbassin med 77 lys nedfældet i betonen – et for hver person der mistede livet 22.juli 2011. Beplantning som blomstrer hvidt i foråret og om efteråret.

Vi har koncentreret os om at skabe et åbent og inviterende minnested som indbyggere og besøgende i Trondheim kan tage i besiddelse, og fylde med sine egne handlinger og aktiviteter. Mindestedet er en indbydende, rolig og værdig plads. En uventet pause i byrummet, som lader tankerne bevæge sig frit. En visuel og rumlig oase som indbyder til ophold, alene eller i samvær med andre. Den hvide farve med mange nuancer i de forskellige materialer definerer og afgrænser mindestedet rumligt. En fast grusbelægning af hvidt marmor danner pladsens gulv og dens visuelle klangbund. Et stiliseret arkipelag af in-situ støbte horisontale hvide betonformationer ligger spredt ud over pladsens gulv som øer på den lyse bakke.

Øerne har forskellige størrelser og højder som hæver sig op til siddehøjde i en mieret bevægelse der falder 16 promille ned mod Kongens gade. På mindestedets vestlige del henvendt mod kirkens plads danner en af øerne en stor scene – en scene til fremvisninger, koncerter, højtider ceremonier, for store og små offentlige arrangementer.

Mindestedet forholder sig rumligt til de tilstødende arealer og inviterer besøgende ind. Mindestedet møder Frimurerlogens bygning i øst med en vange i granit der optager terrænet og mod Kongens gade med en ny trappeformation der leder fra gaden direkte ind på pladsen.
Terra Incognita er en tankens og sindets have, med beplantning som blomstrer forår, sommer og efterår. Højtvoksende prydgræsser plantes i udsparinger i betonøerne. Krybende stenurtsplanter, Grønlandsmurer, vokser spredt på pladsen, fra vangerne mod øst og rundt i kanterne. Træernes høje kroner lade dagslyset sive gennem sit grønne filter. Det hvide omgives af det grønne både horisontalt og vertikalt. Alle byens nuancer omkring den lyse plads bliver tydeligere, fremkaldes i samspillet med det hvide: fortovenes skifferbelægninger, kirkens gamle stenfacade, lys- og skyggebilledet over Frimurerlogens sandfarvede bygningskrop, skolebygningens mørkerøde teglvæg. Den største af betonøerne i det hvide grus har et lavt vandbassin som spejler himlen og træernes kroner – et himmelspejl. Varmeelementer i bassinbunden hindrer at vandet fryser til is, og om vinteren stiger vanddamp som en tågedis fra bassinet.

Sandblæst ned i betonøernes overflader findes ord og tekster som relaterer sig til de politiske, sociale og etiske holdninger som blev angrebet den 22.juli 2011- åbenhed, respekt, demokrati, empati, medmenneskelighed, fremtidstro, kærlighed.

Teksterne har funktion som reference til 22.juli, men fungerer også som mentale broer til den poetiske, litterære og skabende dimension af virkeligheden, som igen kan skabe håb og fremtidstro til nuværende og kommende generationer. Nogle af teksterne er skrevet af skoleungdom i Trondheim.

Teksterne har også en rent æstetisk funktion som grafiske ornamenter i betontopografien, og bidrager til at øerne kan opleves som udspredte sider i en bog, hvor både hverdagsagtige og eksistentielle tanker og følelser koblet til 22. juli bliver materialiseret rumligt og fysisk.

Fotograf: Marianne Levinsen og Anders Krüger
Præmieringer: skitser og model af projektet er købt af Skissernas Museum i Lund og indgår i museets basisudstilling: ”Minne och monument”, åbning af udstilling sommer 2021

Relaterede projekter

Marianne Levinsen Landskab 

© All rights reserved

Wildersgade 51, 2.sal

DK 1408 København K

(+45) 33 32 16 06

info@mariannelevinsen.dk

Instagram   Linkedin

CVR: 30694392