Visionen Kulbanekvarteret var at udvikle en tydelig bymæssig ramme omkring et nyt dynamisk, frodigt og veldefineret parkrum – en park, der bevæger sig gennem bydelen med oplevelsesrige, langsgående stiforbindelser og forbinder området med de omkringliggende bydele.
Sted
Kulbanekvarteret Valby, Danmark
Samarbejdspartnere
Vandkunsten
Bygherre
Københavns Kommune
Type
1. præmie i konkurrence 2017
Rolle
Landskabsarkitekt
Status
Udført af anden rådgiver
Med områdets eksisterende, opløste bebyggelsesstrukturer in mente, synes det relevant at introducere et kendt karrémotiv, hvor der er klare grænser mellem det offentlige og private rum. Der er arbejdet med ’karrébyen’ som overordnet inspiration med ambitionen om at skabe tydeligere rumlige hierarkier og samtidig omdanne udefinerede mellemrum, mellemzoner og hundelufter græsplæner til attraktive byrum og mødesteder. Det har tillige været essentielt at en ny fortætning er med til at understøtte bevægelsen ind i parken, i såvel den østlige som den vestlige ende.